RAD FILM I SAAS FEE
Skrevet af Nikolaj Jungersen Torsdag, 21. januar 2010 00:53
Nikolaj Vang, Cap P, Troels Feodor samt undertegnede (Nikolaj Jungersen) har taget turen til de Schweiziske alper, nærmere betegnet "Saas Fee". Det er vinterens første deciderede filmtur, hvor det eneste det handler om er at få en masse godt skiløb og dokumentere det med intense HD-skud i næste års danske skifilm fra RAD Film Production, "Double Up".

Fra venstre - Cap P, Troels Feodor & Nikolaj Vang
Det er første gang vi (RAD Film) besøger Saas Fee om vinteren. I 2009 udgivelsen "Time Machine" var vi med stor succes forbi Din Camp, der holder til på Saas fees velrenomerede sommer gletscher. På den tur så vi tydeligt at Saas fee måtte have endnu mere at byde på i vinterhalvåret, så det var et oplagt valg til dette års første tur!
Vi er indlogeret på Unique Hotel Dom, som ligger midt i Saas Fee by. De har rigtig forkælet os med fantastisk bløde senge og en dejlig morgenbuffet. Så bunden er lagt til en legendarisk uge!
Vores forventninger var høje da vi ankom og de er bestemt ikke blevet mindre her midt på ugen. Området har virkelig meget af byde på; alt fra hyggelige pillow lines til store klipper og naturlige windlips. Men sneforholdene har desværre været lidt imod os. Det har blæst en del, så sneen er i perioder kompakt og skorpet. Men det har ikke holdt Troels, Vang og Cap tilbage. For Caps vedkommende var det til gengæld hans egen intense kørestil, der den første dag satte en stopper for løjerne. I forsøget på at hoppe fra en klippe ud på en fluffy pillow smadrede han knæet direkte ind i en klippe, hvilket resulterede 11 sting og en utroligt stift ben. Han er ude resten af turen, men sæsonen er ung og Cap tager mange armstrækkere, så mon ikke vi ser ham sammen med RAD senere på sæsonen…

Cap P kort før hans hvide knæskal så dagens lys.
Med Cap ude af spillet, er det nu op Nikolaj Vang og Troels Feodor at få nok film til en fuld part i "Double Up". I forsøget på dette er der bl.a. blevet hoppet frosne vandfald, bygget BC-kicker og kørt sving mellem træerne. Vi har stadig mange uberørte spots i Saas fee, så vi håber på opklaring og en skadesfri Vang og Feodor de resterende tre dage af opholdet i Saas Fee!

Nikolaj Vang over et skyggefuldt frossent vandfald.

Dobbelt backflip gik ikke helt efter planen. Hvis det klarer op har Troels lovet at han sætter den...
Vi har uploadet et kort videoklip af Troels Backflip på vores Facebook Fanpage, se der HER, husk at blive fan! Så du får alle nyheder fra årets filmture før alle andre.

Saas Fee byder på tonsvis af pillow lines. Her er det Vang der hygger sig med en af dem.

Spændt som en flitsbue dropper Troels Feodor større klipper end de fleste :)

Vang nyder Saas Fees hyggelige skov.

Feodor dropper is.

Lander Vang denne D-spin? Få svaret i "Double Up".
Der er selvfølgelig en videoblog fra Saas Fee på trapperne. Så stay tuned!
Vi håber at se jer alle i Avoriaz til DM i Big Air, Halfpipe og Slopestyle - uge 5, 2010!
