Park City! Vi har fundet en gammel mine, bygningerne er ruiner, knækket under de tunge mængder sne som normalt falder i Park City (Bare ikke i så fantastiske mængder dette år).

Vi ser en masse muligheder i bygningerne og planter flaget og udnævner legepladsen for i dag. Rasmus Brohl starter med et drop fra en gammel transport bro der ser farligt ustabil ud. Droppet i sig selv viser sig svært, da sneen er tung i in run og tynd i landingen. Fuser!

Vi griber skovlene og kaster os ud i næste projekt som består af et gammelt hustag der er læsset med en god meter sne. Ideen er at bygge en kicker, hvor fra vi kan hoppe op på eller henover taget.

Vi er godt i gang og arbejder i skyggen mens solen langsomt kommer i position til en perfekt scene. Vi har skovlet, stampet og skåret kickeren til og alt ser rigtig godt ud! Der er gået ca.  2 timer med at bygge kickeren, vi har gjort det godt. Vi frygter at hele dyngen af sne fader ned i første hit og derfor skal det måske eneste hit være det hele værd. Troels melder klar og begynder at trave de sidste meter op, for lidt ekstra fart.

Det er her dagen dør for os! En dame i uniform råber os an og Troels holder igen. Hun beder om at se en tilladelse til det fortagende vi har gang i. Vi forklarer at vi er i gang med et video shoot og har tilladelse til at filme. Hun kigger skeptisk og siger hun ikke er sikker på at vi kan køre så ”stor” en feature som vi har bygget. Hun ringer efter en der kan give et mere præcist svar og vi venter mens solen begynder at forsvinde.

Bert fra Park City ski patrol tropper op og kigger med rynket pande på hoppet. Klaus prøver at forklare vi har en indirekte aftale med medie chefen og at vi er færdige om 20min så snart vi har fået et par hits. Problemet er bare at hvis vi skal have lov til at bygge hop skal hele det nærlæggede område spærres af for offentligheden. De er ekstremt bange for at folk kommer til skade og sagsøger dem. Klaus spørger med et skævt smil om de ikke har lyst til at blive og se os køre, så kan de sørge for det hele forgår som de gerne vil det.. Det bliver spektakulært lover Klaus. Bert grynter surt og slår Klaus i gulvet med kommentaren: Jeg har bedre ting at tage mig til! – Han er ikke freestyle fan!

Bert ringer til chefen og forklarer at vi har bygget et seriøst stort hop og det er særdeles farligt. Dommen er sat og 10min senere er vores kicker pulveriseret.

Salt sø? Efter en skuffende dag i Park City tog vi hjem til Salt Lake City og besluttede at vi skulle se de der salt søer. Manden i receptionen sagde ”45min den vej” og af sted var vi. Vi kørte i næsten 3 timer før vi valgte at sige nu det nok! Stadig ingen salt, kun store sletter af udtørret ler. Vi kørte hjem igen med endnu en skuffelse den dag.


Rejsetid: 25min


Rejsetid: 1,5time


Rejsetid: 3 timer! - Vi gir op og køre hjem igen, ingen salt idag.


Vi tog ihvertfald ikke et forkert sving.

Snowbird! Det sner, endelig kommer der friske dun og vi er spændte på hvor meget der er faldet på toppen. Vi spænder i støvlerne, vinker til den forvirrede coyote der løber rundt på parkeringspladsen og stiller os i kø til ”The tram”.  Vi er i Snowbird, et kendt freeride område med store sider der er gjort nemt tilgængelige fra liften.  I liften er vi ikke i tvivl om der er muligheder i området. 90% af alle i liften har store fede ski med alle 2010 modeller og alle med hele lavine pakken på. Vi stiger ud af liften og føler os fortabte, vi er på toppen og ved der er muligheder over det hele. Vi er bare midt i en stor sky og er kun sikre på hvad der er op og ned. Svært at spotte linjer og klipper. Den nye sne er kun lige begyndt her og ikke noget værd endnu. Vi følger efter en gruppe der ligner de har de samme intentioner som os.  Vi taber dem hurtigt da de forsvinder i tågen og de mange små stier. Fortabte køre vi rundt og krydser rundt på bjerget. Aldrig helt sikre på hvordan terrænet er omkring os. Det er helt lukket til. Fortvivlede kører vi ned og beslutter at vi skal bruge en guide eller godt vejr hvis det her skal lykkedes. Vi pakker bilen og kører straks mod Idaho for at mødes med Jonas Marcinko og vi ved det også har sneet oppe nord på. Nu skal der ske noget! Ses i Idaho.