FUCK…
Så sluttede eventyret i NZ og de næste mange ski planer med ét for mit vedkommende. Jeg kørte og trænede på en lille kicker i Snowpark som jeg har taget mange gange før. Efter en landing i bagvægt, twistede mit højre knæ ind mod det andet og ud igen. Det var nok til, at jeg blev liggende, hentet af ambulancen og konstateret et overrevet korsbånd og muligvis også ydre ledbånd. HURRA, sikke en start på den kommende sæson!
Det var nok bare blevet min tur til at få en skade, eftersom jeg aldrig har haft en før. Jeg vidste derfor ikke noget om en knæskade mht. ACL og LCL, og i hvilket omfang det var, og var derfor stadig rimelig positiv omkring det hele. Men lidt ekstra surt når det også var første gang jeg rejste alene og så helt på den anden side af jorden.

 

En temmelig chokeret Trine i ambulancen, på vej til Medical center.

De næste dage var meget mærkelige. Ski og skistave blev udskiftet med en knæ skinne og krykker, dagen før NZ Open konkurrencen, som jeg derfor nød på sidelinjen. Ville stadig bare gerne opleve så meget som muligt, og nyde den sidste uge inden hjemrejsen. Havde ingen smerter og var ret optimistisk omkring det knæet, og blev i troen om, jeg nok snart skulle være på toppen igen, når jeg havde set nogen danske læger. MR scanningen var først i DK, så håbede stadig lidt på at lægerne skiftede mening omkring knæet, da jeg virkelig ikke følte mig så skadet som de gav udtryk for. Men fysioen, som jeg begyndte hos hele den sidste uge i NZ, var ikke min favorit, eftersom hun ikke kunne dele min optimisme. Hun bad mig forberede mig på minimum 8 måneders tid, før ski overhovedet begynder at være en mulighed igen. Tanken var ikke til at bære, og selvom modet stadig var godt, knækkede tråden helt for mig når jeg begyndte at realisere det.

Jeg fik snakket med min forsikring, og de fixede mig en hjemtur på buisness class, en rullestol og en hjælper på sidelinjen hele vejen til DK. Det var en oplevelse for livet og jeg var udhvilet og stop mæt da jeg nåede til Kastrup lufthavn efter mere end et døgn i fly, hvor jeg var blevet forkælet med massage i sæderne, LÆKKER mad og massere kage, vin smagning og set diverse film på ens eget store lækre tv. WOOHOO :)

 

Landet i Kastrup lufthavn, og hentet af farmand

Brormand har lige været hele turen igennem efter hans knæskade fra Februar måned. Så han vidste præcis hvem, der skulle kontaktes, og sørgede for jeg kunne komme til fysioterapeut samme dag som min hjemkomst, og fik derfor den hurtigste og mest direkte vej til at være i bedste hænder.

Fik tid på hospitalet dagen efter min hjemkomst, fik en akut MR-scanning, som stadig ikke kunne bedømme omfanget af skaden på min LCL, (yderste ledbånd), og de opererede mig derfor allerede 5 dage efter. Under operationen bedømte de, at jeg kun skulle have lavet nyt korsbånd og de fixede også min menisk som var blevet smadret. Havde forberedt mig på det værste, da jeg vidste hvor slemt det var med Rasmus, efter hans operationen i knæet. Men da de ikke skulle operere LCL alligevel, var operationen meget nemmere og langt hurtigere overstået. Var positivt overrasket og udskrevet samme nat. Jeg var helt rundt på gulvet efter fuld narkose, udmattet og dopet på alt for meget medicin de næste mange dage. Jeg var lettet og glad for at kunne ligge i min egen seng efter en lang dag hvor nervøsiteten havde stået mig langt ud af halsen.

Et par timer før operationen på Bispebjerg hospital. Var selvfølelig fastende, og kunne kun tænke på hvor lækkert 1 meter med Spareribs kunne være at sætte tænderne i…. 

I starten af oktober starter min genoptræning, og så der kun en vej - og det er at se fremad, tage det seriøst og komme 100 % på toppen med knæet, så alt spiller igen til næste sæson. Det kom som et chok for mig at det kommer til at tage et års tid for mig, før jeg skal på ski igen. Det ikke sjovt på nogen måde, havde mange planer for den kommende sæson, men de er skippet nu. Jeg er ved godt mod og glæder mig til at komme videre nu, dette er jo desværre en del af sporten…
Head up!

Boattrip
Vejret er desværre ikke altid med os. Selvom det kan være ih-åh så godt i dalen i Wanaka by, kan der være en kæmpe sky på toppen og fylde hele parken, så man absolut intet kan se. Vi tog tidligt ned pga. vejret en formiddag, og besluttede at ville afprøve vores lille båd, som vi har liggende i ’kælderrummet’ af huset. Vi Bar den ned til den smukke sø, smed fodtøjet og fik båden i vandet.

 

Det var virkelig hyggeligt og vanvittig flot. Vandet var helt stille, klart, turkis blåt, det var solskin og det var en af de absolut første lækre forårsdage vi havde valgt at sejle i. Skønno!

Westcoast
5 gode skidage efter, var vores kroppe trætte og en hviledag var tiltrængt. Vi besluttede at tag på tur og køre langs vestkysten som skulle byde på en masse eventyr. Første stop var ved et sted kaldt ’The Blue Pools’. Først en gå-tur i et spændende og specielt terræn, som førte os ud til nogle lange hængebroer, som går over disse ’blue pools’. En ’flod’ løb under os, med fuldstændig turkis blåt vand, har aldrig set noget lignende. Og uanset dybden, ku’ du snildt se bunden gennem det helt krystal klare vand.

2. stop var ved en lækker sandstrand, med store bølger, bjerge i begge ender og en natur som mindede mig om scenen med Timon og Pumpa fra Løvernes konge! Fandt en stor konkylie midt på stranden, godt minde derfra!

Sidste stop var et mærkeligt sted, som jeg ikke helt kan beskrive. Virkelig øde, gammelt, lidt skræmmende, men stadig tegn på liv pga. huse, mini restaurant, fiskerbåde osv, men ingen mennesker overhovedet. Stedet gemte på en 40 minutters gåtur gennem en regnskov. Vildeste terræn jeg har set og super spændene. Ruten førte os ud til havet, hvor vi havde fået fortalt, at vi ku være heldige at se pingviner derude. Desværre var heldet ikke med os, men vi var rundt i en times tid kun for at tag billeder, af det helt specielle sted. Store klipper, med forstenede sneglehuse, søstjerner og musling skaller overalt. Det var for vildt.
Turen til vestkysten bød klart på mit livs smukkeste natur!

Regnskov og blue pools

Træning og NZ Open

Parken er super fed og godt shapet, fede obstacles og god stemning! Det er desværre allerede super slushy ved 12-13 tiden, og der er vildt mange riders, så der kommer hurtig huller i landingerne og parken bliver svær at køre. Den store linje har ikke været så meget åben endnu pga. konkurrencer. Vi har været ramt af blæst og tåge nogen dage, som har gjort det umuligt at prøve at ramme de større kickere, men to af dem er afprøvet nu og den sidste har jeg desværre ikke helt fået mod på endnu. KÆMPE kicker!
Det meste af verdens eliten er hernede og det er for vildt at se dem træne. Bobby Brown, Elias Armbühl, Tanner Hall, Jossi Wells, Kaya Turski, Anna Segal osv, shit hvor er de hjernedøde.

Træningen startede super godt og hver dag var motiverende. Må indrømme jeg er lidt utilfreds pt. Mine kicker tricks har jeg slet ikke fået øvet endnu, pga. små slushy lorte hop på den lille linje, og den store linje er crowded så snart vejret er nogenlunde. Troede jeg ville være meget mere i gang end jeg er nu, og det stresser mig desværre. Men tager’ en dag ad gangen.
Har meldt mig til NZ Open som skal foregå d. 28, så dagene tælles ned. Jeg er endnu ikke sikker på, om jeg kører med eller ej. Er rimelig presset, og banen bliver kun bygget vildere. Planen er at stille op og bare gøre mit bedste, for vil sgu virkelig gerne!! Men hvis lysten og mave fornemmelsen er forkert, vil jeg ikke risikere noget. Skal ikke komme til skade på noget som ikke er afprøvet endnu, pga. en konkurrence, hvor træningen ikke har været optimal optil. Der kommer mange konkurrencer sæsonen igennem..

Tyske Sabrina og jeg

Dagene flyver af sted. Det er næsten ikke til at bære, nu hvor jetlagget endelig er væk, og man vender sig til alting hernede. Jeg bliver dog stadig overrasket hver dag over noget nyt, fantastisk er det!

Glæder mig til at fortælle i næste blog!

Så ankom vi langt om længe til vores nye hjem for den næste måned. Efter 5 timers kørsel fra Christchurch, fandt vi stedet kl. 12 om natten, og vi låste os ind i et sindssygt-mega koldt hus, som oven i købet er vildt gammelt. Det tog flere dage før det var mere eller mindre gennemvarmt, da det er ret stort, men det er meget bedre nu! Stuen er hyggeligt og der er god plads til alle.
Vi bor lige ned til Wanaka Lake, som er den smukkeste sø uanset vejret. Vi løb en tur derned en aften, og fik et par gode billeder!

Pigerne er super cool, to fra Østrig og to fra Tyskland, så de snakker selvfølelig alle sammen tysk! Hvilket jeg ALDRIG har haft en eneste lektion af i skolen, så det foregår på engelsk når vi skal kommunikere, hvilket er super sundt for mig, men os rimelig svært. De søde og gode til at tage initiativer. Den ene elsker at lave mad, så der er er lækker morgenmad hver morgen, og for det meste aftensmad også. Sabrina, som jeg kender bedst kører jeg mest med i parken, og det er SÅ fedt og motiverende at kører med nogle piger. Første gang nogensinde! Og parken – er fantastisk god hele vejen igennem. Det er så godt at være tilbage.

Vi var ramt af to dages virkelig lortet vejr, så Snowpark var lukket… Første dag kiggede vi rundt i vores egen by, som ikke er specielt spændene hvad butikker angår. Dagen efter kørte vi til nabo byen, Queenstown, og der var langt bedre shoppe muligheder, og alt i alt en super fed og hyggeligt by. Vi spiste på et meget anerkendt burger sted, Ferg Burger, og efter 45 minutters venten, satte vi tænderne i en seriøst lækker saftig burger! Vores bil gik i stykker undervejs, men ku heldigvis få den skiftet i Queenstown. Tror aldrig jeg bliver vandt til at kører i den forkerte side….

Næste blog håber jeg vi har fået taget nogle flere billeder i parken, der bliver filmet lidt en gang i mellem, og der skal nok komme noget godt ud af det i sidste ende.
Fedt at du læser med!

Så har jeg haft tre måneder hjemme i DK. Fik mit gamle job tilbage inde i Illum, så der kunne komme nogen penge ind på kontoen efter sæsonen. Har nydt sommeren blandt de savnede venner, festet en del, været på min første Roskilde festival, lidt i Jylland og en Sveriges tur med sæsonens skønne bumser.

Derudover har vi lige netop fået sat et summer set-up op i Rasmus’ kolonihave. En svedig rampe til et rundt rør, og det spiller virkelig. Alle er velkomne til hygge sessions derude fremover!!

Rasmus kæmper stadig med genoptræning af knæet efter hans skade i februar. Det for sindssygt det har taget så længe, men han er ved godt mod hele vejen igennem, og glæder sig til næste sæson hvor vi skal af sted sammen igen.

Jeg sidder lige nu på vej mod det dejlige New Zealand, hvor jeg skal tilbringe den næste måned. Jeg er rejst alene, hvilket er mega grænseoverskridende men super spændende også. Jeg skal ned og møde 4 Østrigske piger, som jeg skal bo og leve med dernede. Jeg har mødt den ene før, Sabrina,, til en konkurrence som blev aflyst. Så har vel snakket med hende i 4 timer max, og de andre kender jeg ikke. De er vidst super cool, og kører mange af de konkurrencer som jeg selv gerne vil til at køre. Eftersom min og Rasmus’ New Zealand-tur blev aflyst, skrev Sabrina jeg bare skulle joine dem hvis jeg var frisk. Jeg var rimelig meget i tvivl i starten, da jeg aldrig har rejst på den måde før – rejse til den anden side af jorden, til nogen man ikke kender, og skiing uden brormand. Men blev alligevel hurtig bidt at tanken om hvilken vanvittig oplevelse det ville være. Nu jeg på vej!

 

Bangkok lufthavn hvor jeg skulle vente 13 timer…
 

Jeg flyver med Thai på de to lange 10-12 timers ture. Det mega luksus. Og fik da lige skaffet vindues plads ved nød udgangen, masser ben plads til mine laaange stænger – tror der var nogen som var lidt misundelige ;) Tror det er det største fly jeg har fløjet med!

Sidste korte flyvning fra Auckland, med virkelig smuk udsigt oppe over skyerne.

Jeg måtte tag en overnatning i Christchurch efter den meget lange tur, 3 døgn. Pigerne kommer i morgen, så starter rejsen rigtig. Vi har booked en 8 mands bil, som vi køre til Wanaka i, hvor vi skal bo i et stort hus lige ned til søen. Og så der season passes til SnowPark NZ! 

Stay tuned, det her bliver en crazy-wild oplevelse og kommer naturligvis til at blogge den!

Freestyle DM uge 13, Slopestyle
Efter to uger i Tignes, er jeg nu tilbage i Val Thorens igen. Det har været et par geniale uger, hvor der ikke har manglet noget. De sjoveste fester med de bedste mennesker, barbercue hygge på bjerget, fede DJ’s, og ikke mindst højdepunkterne – DM i Freestyle! Jeg stillede op i alle 3 discipliner, Slopestyle, Halfpipe og Big Air, og alt i alt kunne det ikke have gået bedre. Første konkurrence var Slopestyle. Da jeg så banen, kickers og rails første gang, var jeg skræmt og turde knap nok straighte dem til at starte med. Heldigvis pressede ridersne hinanden, og til sidst lykkedes det mig at spinne på den største 24 meters kicker. Banen var fed, men super svær mht. farten, som skiftede hele tiden pga. vejret. Jeg var presset, fordi jeg gerne ville sætte mit løb, uanset den skræmmende størrelse på banen, og jeg fik rykket grænser som aldrig før. Jeg fik 1. Pladsen for mit. 3. Run, og var en ekstrem glad og stolt pige, efter dagens hårde konkurrence pres.

Halfpipe
Torsdag var det DM i halfpipe, og selvom den er kæmpe stor, er den så godt shapet at jeg simpelthen aldrig har kørt i en pipe, der var så fed! Vi var hele 4 piger som stillede op denne dag, og super hyggeligt forløb dagen. Jeg var en del mere presset her, da det ikke er noget jeg træner overhovedet, så her har alle pigerne meget samme niveau. Men det var heldigvis nok til jeg stod øverst på skamlen igen, og det blev fejret natten lang, med en af mit livs fedeste fester.

Big Air
Fredag var det så Big air. Jeg var den eneste af pigerne som deltog her, og blev derfor bedømt som en af drengene. Det var egentlig ikke et problem at presse mig selv, og være motiveret hele dagen igennem, men det havde nu været en del sjovere, at have nogle konkurrenter. Jeg var stadig lidt skræmt, for den seriøse store 24 meter kicker, men jeg tog det skridt for skridt, og 2. Sidste run, var næsten ugens højdepunkt for mig. Jeg fik sat en clean 900 med perfekt landing, og kan ikke huske hvornår et trick nogensinde har føltes så fedt at lande, og så vild en grænse at overskride på den store kicker. Jeg var lykkelig. Vandt naturligvis som pige, men eftersom jeg også blev dømt op mod drengene, fik jeg en delt 8. Plads. Pisse fedt var det! Desuden tog jeg også over-all prisen.

Uge 14, Freeride DM
Jeg blev i Tignes hele uge 14, for at være en del af årets hyggeligste uge, påsken, men ikke mindst for at prøve at stille op i Freeride DM. Jeg har aldrig kørt freeride på noget plan før, kun en gang i mellem for hyggens skyld og fordi det skide fedt i ny powder. Så havde absolut ingen forventninger til placering denne gang. Vi var 23 piger med, hvor flere af dem kører freeride på højt plan, mange måneder om året. Jeg fik hjælp til at finde mig en linje, og var super spændt på dagens konkurrence forløb, og hvordan jeg ville klare mig. Det var virkelig rart, ikke at skulle stå på toppen med ambitioner og mål til det hele, men bare at kunne tage det roligt og se hvordan det nu ville gå. Og det gik super. Jeg kvalificerede mig som nr. 4 og var virkelig overrasket og glad. I Finalen ændrede jeg mit løb en del, så jeg fik et par gode drops med, men da forholdene var blevet langt sværere, mistede jeg kontrollen midt på facet. Jeg kæmpede heldigvis nok til ikke at vælte, så jeg stadig fik en del point for mit løb. De fleste var henne ved mig, og sige det klart var et af dagens bedste løb, og jeg nok godt ku være sikker på en podieplads. Det var virkelig motiverende at få at vide, at chancerne pludselig var så gode, og jeg gik derfor i troen resten af dagen om, at podiet kaldte på mig senere hen. Desværre blev det kun en 4. Plads, hvilket virkede lidt skuffende til sidst, eftersom mange andre havde troet på jeg fik en bedre placering. Men jeg stadigvæk virkelig glad for min 4. Plads, da det var langt bedre end hvad jeg havde regnet med var muligt…